Præsentablet og lyst lokale med stor glasfacade ud mod Frederiks Allé
Særdeles velbeliggende butiksejerlejlighed på Frederiksbjerg, beliggende på en af de eftertragtede placeringer på Frederiks Allé og tæt på Jægergårdsgade.
Ejerlejligheden er fri for lejer og kan overtages med kort varsel til købers disposition. Det samlede areal udgør 101 m², heraf 61 m² i stueplan, 3 m² toilet og 37 m² kælder med god plads til opbevaring/lager.
Butikken har en stor glasfacade ud mod Frederiks Allé, som giver en god synlighed til de mange biler, cykler og fodgængere der dagligt passerer forbi.
Lokalet fremstår lyst med højt til loftet, pænt og lyst laminatgulv og troldtekt loft. Derudover er der et mindre baglokale, med tilslutningsmulighed til vand og afløb.
Det attraktive Frederiksbjerg er blandt andet kendetegnet ved tre store butiksgader M.P. Bruuns Gade, Jægergårdsgade og selvfølgelig Frederiks Allé samt Ingerslev Boulevard, der er kendt for ugentlige markeder.
Frederiks Allé 101 er et ideelt sted at drive forretning. Butikken er nabo til restaurant Hærværk, der har vundet flere priser. I området er der i øvrigt en blanding af mange forskellige forretninger, spisesteder, caféer, frisører, tatovører og specialbutikker.
For mere information eller ønskes en fremvisning så kontakt os på 8617 5000.